Der kostbare Læsø Anzug
Læsødragten betegnes som den smukkeste, og er den ikke den smukkeste, så må den i alt fald være den dyreste af alle egnsdragter i landet. Den er syet af fine stoffer og er smykket med meget sølv.
Det fortælles, at det var dronning Margrete den Første, der gav læsøkvinderne ret til at bære denne dragt, fordi hun af læsøboerne var blevet reddet efter en stranding. Læsøkvinderne værner stadig om denne dragt som over en skat fra fortiden. Men med modens skiften har den dragt, som den for længst afdøde dronning skænkede Læsø, naturligvis ændret udseende.
Den fornemme læsødragt bærer præg af, at mændene i skudehandelens tid kunne hjembringe fine stoffer fra fjerne lande til koner og kærester. Ud over det hvide underskørt er der en nederdel af mønsterfarvet ulddamask, et forklæde af silkebrokade samt vest og sort bluse ligeledes af silkebrokade. Der er et kulørt silketørklæde til halsen og til hovedet et stort, hvidt tørklæde med broderier og kniplinger, ligesom der er kniplinger på kanten af ærmerne. Nederdel, forklæde og vest er kantet med brede silkebånd, og forklædet holdes sammen af kulørte bånd, der smykker dragten bagpå.
Det mest iøjefaldende er de mange bråser, spænder og maller af sølv, der er udformet i mange forskellige mønstre. De holder sammen på vest og bluse sammen med en sølvkæde. Hovedtørklædet med påsatte vipper holdes på plads af knappenåle og er næsten umuligt at sætte selv. Så her må kvinderne hjælpe hinanden.
I gamle dage havde nogle af kvinderne også et lændebælte af sølv til deres dragt. Men desværre forsvandt meget af sølvet og dermed også mange sølvbælter under en religiøs vækkelse, hvor kvinderne solgte det til omrejsende handelsfolk for at skaffe penge til Missionen.
Om herrernes dragt er der ikke meget at sige. Den er tilpasset kvindedragten og består af sorte benklæder, hvid skjorte, høj hat og sort sølvknappet vest.
Tove Hansen